Fakta om skægkræ

Som de eneste i DK tilbyder vi 1 års behandlingsgaranti

Fakta om skægkræ – Danmarks nye skadedyr

Skægkræ er et vingeløst insekt med det latinske navn Ctenolepisma longicaudata, som lever indendørs. Skægkræ kaldes også for skægget sølvkræ.
Mange forveksler skægkræ med sølvfisk, som du muligvis har stiftet bekendtskab med i badeværelset, køkkenet eller andre rum hvor luftfugtigheden er høj, men selvom de to dyr minder meget om hinanden er de vidt forskellige. Her på siden har vi samlet lidt fakta om skægkræ, så du kan bliver klogere på det lille dyr.

 

Hvad er skægkræ og hvordan ser det ud?

Skægkræ er et lille insekt som bliver op 12-18 mm lange når de er fuldt udvoksede. Kroppen er dækket af kraftige skæl og små tætsiddende hår langs kroppen. På hovedet har dyret 2 følehorn/antenner stikkende ud og fra bagenden er der 3 karakteriske lange haletråde. Skægkræ har mørke grå og brune farvernuancer som fuldvoksne, hvor farverne er lysere hos yngre dyr og nogle gange sølv, hvilket er én af grundende til folk forveksler skægkræ med sølvfisk.

Skægkræ kan blive op til syv år gamle og i den tid kan de lægge omkring 150 æg. Æggene udklækkes efter ca. 2 måneder og ungerne er kønsmodne og klar til at formere sig, ligeledes efter 2 måneder.

Fugtige omgivelser er kun vigtige for skægkræenes æg, nymfer og helt unge dyr, hvorimod voksne skægkræ trives fint på tørre, mørke steder med en temperatur på 18-23 C°. Almindelig husholdninger, etagebyggerier og opvarmede bygninger opfylder de krav og derfor kan skægkræ sprede sig ganske hurtigt og være svære at komme af med.

skægkræ

 

Hvad skader udretter skægkræ?

Skægkræ er som udgangspunkt ikke farlige for mennesker, men de er at betragte som smittebærere.
De er groft sagt altædende, men eksperter mener skægkræ foretrækker tørvarer såsom mel, sukker, brødkrummer, tørre madrester, gryn og lignende.
Skægkræ spiser også papir og tapet da de er istand til at fordøje fibre i papir og tapet. Som de fleste småkryb og insekter er skægkræ også kanibaler og spiser gerne deres døde artsfælder, hvis de er tilgængelige.

 

Hvordan opdager jeg skægkræ?

Som skrevet ovenfor forveksles skægkræ tit med sølvfisken, men der er nogle særlige kendeteng ved skægkræet, som kan hjælpe dig med at identificere dyret.

  • Skægkræ er cirka 2 cm lange, hvor sølvfisk er 1-1,5 cm lange.
  • Skægkræ har 2 lange fremadrettede følehorn på hver side af hovedet og 3 haletråde der stikker ud fra bagenden.
  • Skægkræ har bittesmå hår ned langs  kroppen
  • Skægkræ er mørkebrune i farverne, hvor sølvfisk er grå med sølvnuancer
  • Skægkræ kan kravle på lodrette flader. Sølvfisk kan ikke løbe op ad vægge og rør.

Hvis du finder dyr i boligen, som har ovennævnte kendetegn, så er sandsynligheden for at du har fået skægkræ ret stor.

 

Hvad gør jeg hvis jeg har skægkræ?

Eksperter er enige om, at den mest simple måde at slippe af med skægkræ ved jævnlig god gammeldags rengøring. Støvsugeren skal godt ud i alle hjørner og sprækker og gulvene skal vaskes ofte.
Husk at smide støvsugerposen ud, så dyrene ikke kravler ud og tilbage imellem guldbrædderne.

Hvis du har en invasion af skægkræ og almindelig rengøring ikke afhjælper problemet, har du brug for en professionel skadedyrsbekæmper, da det i skrivende stund ikke er tilladt for private at købe og udlægge ædegift.

SOS Skadedyrssikring kan hjælpe dig med bekæmpelsen.

Læs mere om professionel bekæmpelse af skægkræ her.