SOS Skadedyrssikring bekæmper væggelus effektivt
Væggelus bor typisk i og omkring sengen. Derfor koncentrerer vi især bekæmpelsen af væggelus til soveværelset.
Du skal blot sørge for, at der er adgang til at sprøjte under paneler og fjerne sengetøjet. Vi skal nemlig have sengen op på højkant, så vi kan behandle bundrammen.
Efter behandlingen kan du sove i sengen præcis, som du plejer. Det er naturligvis helt ufarligt for dig.
Det er dog vigtigt, at du sover i sengen, da du reelt er “lokkemiddel” for næste skridt i bekæmpelsen. Væggelusen kommer først frem, når der er mennesker i rummet om natten. Og da vi skal have ram på alle væggelus – også dem vi ikke ramte direkte med første behandling – skal de lokkes frem.
Hvordan bekæmpes væggelus?
Til bekæmpelse af væggelusen anbefaler vi to sprøjtehandlinger, hvor vi krydsbehandler med forskellige aktive stoffer. Dette er desværre nødvendigt, da der er resistens hos nogle væggelus stammer.
Af samme årsag har SOS Skadedyrssikring i en årrække samarbejdet med Statens Skadedyrslaboratorium omkring netop resistens hos væggelusen i Danmark.
Med den målrettede bekæmpelse fra SOS Skadedyrssikring kan problemet med væggelus som oftest løses med 1-2 behandlinger. I svære tilfælde kan det være nødvendigt med 3-6 behandlinger, hvis man vil undgå at skulle udskifte det berørerte område – eksempelvis selve sengen.
Mens bekæmpelsen står på, skal du undgå at tage eksempelvis tasker og kufferter med ud fra soveværelset til andre boliger. Gør du det, vil du risikere at sprede væggelus til flere hjem.
Vi tilbyder også bekæmpelse af væggelus uden brug af gift. Kontakt os og hør nærmere om denne mulighed, som dog ikke altid kan løse problemt.
Hvordan genkender man væggelus?
Oplever du – eller andre i husstanden – at:
- Få små bid om natten på kropsdele, der er uden for dynen?
- Kun pigerne i husstanden bliver bidt?
- Finde små sortbrune pletter på træelementer ved senge?
- Se et insekt i sengen (eller tæt på), der ligner en væggelus?
- Finde meget små blodpletter på sengetøjet?
Hvis du har oplevet flere af ovenstående ting, så har du (desværre!) fået væggelus i hjemmet.

Væggelusen forsvinder ikke af sig selv, så kontakt os i dag og få hjælp til behandling.